Kundefordele
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Aenean euismod bibendum laoreet. Proin gravida dolor sit amet lacus accumsan et viverra justo commodo. Proin sodales pulvinar sic tempor.
FAQ
Der findes mange forskellige typer af plast. Der tales ofte om fossilbaseret eller biobaseret plast. I forhold til plastegenskaber er der to store kategorier af plast: termoplast og termoset.
Termoplast: kan smeltes tilbage til væske eller gøres blød/hård afhængigt af temperaturerne.
Termoset: blødgøres eller smeltes ikke, når først det er hærdet.
PP (Polypropylen): Letvægt termoplast polymer anvendes ofte til fødevareemballage, medicinske forsyninger og tøj. En af de mest anvendte typer af plast. Modstandsdygtig over for høje temperaturer hvilket betyder, at det kan steriliseres (op til 120 gr.).
Når man taler om kompostering, bør man skelne mellem havekompost og industriel kompostering.
Havekompost
Husholdningsaffald og anden organisk affald såsom æggeskaller, kaffegrums, visne blomster, husdyrgødning, græs og grønt afklip, kvas og blade fra haven samles i en kompostbeholder i haven. Her sætter naturlige svampe, bakterier og mikrober gang i en proces, som omsætter indholdet til kompost. Omsætningshastigheden er afhængig af temperatur og fugtighed samt adgang for regnorme tusindben. Komposten kan efterfølgende bruges som jordforbedring i køkkenhaven eller i blomsterbede.
Industrielkompostering
Ved industriel kompostering indsamles affaldsmaterialet og omdannes i en struktureret og styret proces til kompost. I processen tages der højde for optimal temperatur og fugtighed. Der findes kun få anlæg i Danmark, som kan håndtere industriel kompostering.
Industriel kompostering støttes af en tysk TÜV standard, der sikrer, at produktet kan komposteres efter EN 13432.
Fluorerede stoffer er en overfladebehandling, som giver forskellige typer af fødevareindpakning i papir en vand- og fedtafvisende effekt. Papirindpakning med fluorerede stoffer bruges ofte i pizzabakker, muffinsforme, burgerpapir og poser til mikroovnspopcorn.
Fluor er naturligt forekommende i mange naturmaterialer, og Fødevarestyrelsen har derfor etableret grænseværdier for at sikre, at indholdet af naturligt forekommende fluorerede stoffer ikke overskrider grænseværdierne.
Flourerede stoffer er mistænkt for at være kræftfremkaldende, sundhedsskadelige, og de er meget svære af nedbryde i miljøet. Tilsætning af fluorerede stoffer blev forbudt i Danmark d. 1. juli 2020.
En overensstemmelseserklæring er et obligatorisk dokument, som dokumenterer fabrikantens, importørens eller leverandørens erklæring om, at et produkt overholder gældende EU-krav. I overensstemmelseserklæringen beskrives blandt andet produktets model og serietype eller serienummer, så produktet kan spores og identificeres.
Overensstemmelseserklæringer følger produktet og kontrolleres af relevante myndigheder, fx Fødevarestyrelsen. Et datablad vil ofte beskrive hvilke EU-krav, produktet er godkendt efter.
Genanvendelse foregår ved, at produkterne først nedbrydes eller findeles, hvorefter der indvindes stoffer eller materialer fra de nedbrudte produkter. De indvundne materialer kan derefter enten bruges ved fremstilling af samme type produkter som de oprindelige eller til helt andre produkter. I modsætning til genbrug, hvor produktet ikke nedbrydes først, handler genanvendelse om at indvinde ressourcerne i affaldet.
Kilde: Miljøstyrelsen
Der er tale om forberedelse eller klargøring af affald til genbrug, når produkter/genstande med nogle få og enkle handlinger, som fx kontrol af funktionen, rengøring, reparation eller istandsættelse, kan bruges igen. Miljømæssigt er det typisk en bedre løsning end genanvendelse, hvor man først nedbryder produkterne for at kunne bruge materialerne fra dem.
Kilde: Miljøstyrelsen
Upcycling er også kendt som kreativ genbrug. Upcycling er en proces, hvor bi-, restprodukt-, eller et affaldsmaterialer, som ellers er ubrugelige. I processen gentænkes eller omdannes restaffaldet til et nyt produkt, eventuelt med en anden funktion og en højere kvalitet som følge af en kreativ eller kunstnerisk proces. Et upcyclet produkt kan også skabe en miljøværdi, idet bi- eller restproduktet ellers ville gå til affald.
Downcycling er en proces, hvor hele eller dele af et materiale eller et produkt konverteres til et nyt materiale af lavere kvalitet.
Bioplast
Bioplast kan nemt forveksles med biobaseret plast, men er plast fremstillet af bioressourcer såsom sukker, majs eller andre stivelsesholdige produkter. Bioplast betegnes som bionedbrydelig og skal industrielt komposteres efter brug for optimal bortskaffelse. Bioplast er også kendt som PLA, PHA, PHBV og PBAT. Andelen af bioplast i forhold til traditionelle plasttyper er lille, og indsamling af bioplast er derfor ikke økonomisk rentabelt på nuværende tidspunkt.
Biobaseret plast
Biobaseret plast fra bioressourcer - også kaldet Biobaseret PE, PP, PET - er lavet af planter eller sidestrømme fra anden produktion. Biobaseret plast kan også laves ud fra restprodukter, som forarbejdes til Biobaseret PE, PP eller PET. Biobaseret PE, PP og PET har samme funktionelle elementer som PE, PP, og PET fra fossilbaseret, konventionel plastik.
Ser man på hele plastens livscyklus, kan de biobaserede plasttyper have et lavere CO2-aftryk. For at vurdere det endelige CO2-aftryk skelnes der mellem, om plasten kommer fra primærproduktion (hvor plasten dyrkes med det formål at lave plast), eller om plasten kommer fra sekundærproduktion (som restprodukter fra for eksempel fødevareproduktion).
Biobaseret PE, PP, PET er uforgængelig og kan indgå i recirkulering/genanvendelse på samme måde som konventionel plastik.
Hvad er plastik af syntetisk polymer?
Plastik af syntetisk polymer er fremstillet af materialer af fossil oprindelse, for eksempel olie. Plastik af syntetisk polymer defineres som fossilbaseret plastik. Fossilbaseret PE, PP og PET er de plasttyper, som primært anvendes i udviklingen af emballager til fødevarer (blandt andet takeaway, fødevarer ”to go” og sodavands- og ølflasker). Fossilbaseret PE, PP og PET er velegnet til indsamling og genanvendelse.
CO2e-aftryk er betegnelsen for den samlede mængde af udledt drivhusgas udtryk i CO2, som enkeltpersoner, virksomheder, organisationer m.fl. udleder i en given tidsramme. CO2e-aftrykket bruges til at synliggøre, hvordan forskellig adfærd påvirker miljøet.
Hvordan beregnes CO2e-aftryk?
Modellerings- og beregningsmetoderne er baseret på ISO 14040/44. Indvirkningskategorierne og resultatrapporten er baseret på EF 3.0 (PEF – Product Environmental Footprint). Lær mere om ABENAs LCA-beregner (Life Cycle Assessment)
Papir
- Evne til at være fuldt biologisk nedbrydeligt og komposterbart
100 % vedvarende. - Sortering: kan indsamles og genanvendes til nye papirprodukter. Hvert land og kommune har forskellige systemer og regler for sortering og bortskaffelse.
Vælg papir, hvis
- Et godt valg for fødevaremarkeder, madpræsentation, takeaway på korte afstande.
- Anvendelse af en vedvarende ressource er en prioritet.
- Præsentation er vigtig – og du vil have mulighed for kundetilpassede print.